- lidt historie ...

- fortalt af Per Thomsen

Først i 1960-erne var der indbudt til et møde på Borup kro med den ene dagsorden: Skal vi have fjernvarme i Borup? Deltagerne havde godt nok hørt noget om nogle byer i Danmark, hvor husene blev opvarmet fra en stor varmecentral, men det var nu mest byer, der havde en eller anden varmkilde, der havde noget overskudsvarme man kunne trække på.

Eksempelvis var der Randers, der havde et stort El-værk, der havde så meget overskudsvarme, at man faktisk kunne levere varme til det meste af den store by. Det havde man ikke i Borup. Hvis man skulle levere varme til brugerne i stationsbyen, så måtte man simpelthen lave sit eget oliefyrede værk og lægge rørene ud til brugerne. Var det i det hele taget noget der var rentabelt? Så indledningsvis var der mange spørgsmål fra mødedeltagerne. Når man sådan kom sammen i Borup, havde man det som regel hyggeligt, og initiativtagerne havde da også sørget for, at der var forfriskninger på bordene, og så gik snakken jo. Det var en ingeniør Storm fra Jylland der første ordet. Han var en nydelig mand i pænt jakkesæt og slips, og selvom han havde ordet i sin magt, lå det ligesom i luften, at han ikke skulle komme til Borup og snyde nogen, så alt hvad der blev sagt fra hans side, blev taget med al mulig forbehold.

Et af Storms argumenter var, at enhver jo burde forstå, at ligesom man fik vand og strøm leveret til døren, kunne man naturligvis også få varme ”leveret til døren”. Det lød jo meget godt. De ejendomme der kunne være tale om som eventuelle brugere af fjernvarme fyrede for det meste med fast brændsel, og det ville jo være dejligt at kunne slippe for det, det var da også noget der svinede en hel del. Mange husker endnu den stedlige skraldemand C. M. Kløverhøj, når han med askespanden på nakken læssede den støvede aske op i skraldevognen. Og så tog det jo plads op i kældrene rundt omkring. Når der ved fyringssæsonens begyndelse blev læsset 50 eller 100 hektoliter koks af i kældrene, var det godt nok velstand, når de var betalt, men det støvede jo en hel del når koksene blev smidt af, og det kunne jo være dejligt at slippe for det svineri. Koksene blev for de meste leveret af Brugsen og købmændene Poul Strømsholdt og I. Wandell-Petersen. Et andet godt argument var, at det kælderrum der blev brugt til koks og varmekedel kunne bruges til noget helt andet, og plads kan man jo aldrig få for meget af.

Men alt i alt var det en stor beslutning. Som i alle andre byer havde man også i Borup nogle foregangsmænd, så den første bestyrelse blev sammensat af kendte Borup-folk såsom uddeler O.H. Nielsen (brugsmanden), der var ret så initiativrig. (Allerede kort efter krigen havde han taget initiativ til byens Andelsfrysehus, der blev bygget på Søvej, og som byen havde glæde af i mange år. Brugsmanden sørgede også for at der blev bygget et mindre vaskeri på samme grund som frysehuset, så han var god at have med.) Så var der maskinarbejder Knud Jørgensen, der sad i sognerådet sammen med overbaneformand Aage Jensen (soc), manufakturhandler Palle Petersen, der havde sin forretning og ejendom på Hovedgaden 35, og her var centralvarme meget påkrævet, idet man for det meste havde kakkelovnsvarme til opvarmning. Murermester P. Jepsen var også et godt emne til den første bestyrelse, idet det var ham der byggede de fleste huse i Borup på det tidspunkt, og hvis man valgte fjernvarme undgik man jo at bygge skorsten og lave fyringsfaciliteter, og det kunne man jo spare en masse penge ved på et nybyggeri. Endelig var der bogtrykker Sv. A. Thomsen. Thomsen havde været formand for Borup Vandværk i mange år, og sammen med sin bestyrelse fået vandværket til både økonomisk og forsyningsmæssigt at være velfungerende. Og til sidst var der Malermester Hans Nielsen, som i den grad manglede plads til sit malergrej, og han kunne om nogen godt bruge noget kælderrums-plads.

Den spæde begyndelse:

Nu var der sådan set ikke andet at gøre end at komme i gang. Bækgårdsvej var omkranset af åbne marker, og man startede med at anskaffe et transportabelt oliefyr, byggede et skur på den åbne mark, gravede et par rør ned i jorden og satte slanger på - Borup varmeværk var født. Og allerede fra den spæde start fik værket opbakning i byen. 86 medlemmer var med fra begyndelsen, og så håbede alle naturligvis på at det gik.

Den første handling i bestyrelsen var at ansætte en varmemester til at holde øje med at ingen løb med varmeanlægget, og at det leverede den ønskede varme. Og hvem var egentlig bedre til at holde øje med det hele, end postbud Erling Mortensen, og han skulle naturligvis have en afløser og her faldt valget på Arne Hansen, der også var en forstandig mand der ovenikøbet sad i bestyrelsen i nogle år. Forøvrigt har Arne Hansen på nær nogle ganske få år været med i bestyrelsen siden den spæde start. Ingeniør Storm og hans raske svende begyndte nu at grave på livet løs i Borups gader. Set i bagklogskabens lys, var netop dette firma nok ikke det bedste valg. Man gravede simpelthen nogle kasser ned i fortovet, og i disse kasser kom rørene til at ligge. Firmaet havde opstillet et stort piskeris hvor man rørte en substans sammen der kom ned i disse kasser sammen med rørene. Hvad denne form for isolering var lavet af, var der ikke rigtig nogen der vidste, men noget særligt godt isoleringsmateriale var det ikke. Det sås tydeligt om vinteren hvor sneen på fortove og veje simpelthen smeltede væk. Ydermere skete der tit lækage på rørene, så det var et kæmpearbejde alene at holde varmeforsyningen kørende. Klagede bestyrelsen så over kvaliteten af det leverede værk, fik man at vide at selve det leverede varmeværk ”var en skrabet model”.

Men så gik det stærkt. Den første generalforsamling i Borup varmeværk A.m.b.a. (A.m.b.a. betyder slet og ret - Andelsselskab med begrænset ansvar), ja, den blev holdt på Borup kro d. 17. marts 1964. På det tidspunkt havde 74 andelshavere meldt sig til varmeværket og i Oktober/November 1964 begyndte varmen at strømme fra Bækgårdsvej nr. 16 og ud til forbrugerne.

Ca. 6 år senere blev der opført et nyt varmeværk i byen ved det gamle alderdomshjem på Bækgårdsvej. Det kom til at hedde Borup Nord varmeværk, og det var et kommunalt varmeværk, og herfra blev det nye rådhus, skolen og de første bygninger nord for Møllevej forsynet med fjernvarme. Dette værk blev drevet i samdrift med Borup Varmeværk.

I 1965 byggede man det første permanente varmeværk på den nuværende adresse på Bækgårdsvej. Og 13 år senere opdagede kommunen hvad der var sket, og efter nogle forhandlinger fusionerede Borup Varmeværk med den kommunale varmecentral. Så med et slag blev Borup Varmeværk stort. Men man må ikke glemme at det mildest talt var et hestearbejde at være varmemester på værket på det tidspunkt. Der var ustandseligt reparationsarbejder på ledningsnettet, og varmemesteren opholdt sig ikke så meget på værket - men ude i jorden, hvor der blev svejst og regeret. Men efterhånden kom man igennem det. De gamle utidssvarende rør blev efterhånden som årene gik udskiftet med nye og mere tidssvarende rør, og efterhånden er de fleste rør blevet udskiftet.

I 1980-erne blev miljø en folkesag, og naturligvis blev det også en sag for varmeværket. Og i 1984 blev Halmvarmeværket startet op. (Starthjælpen kom fra Borup Varmeværk, idet den daværende bestyrelse lod værket garantere for startomkostningerne.) Varmeværket måtte investere omkring 2 mill. kr. til en forsyningsledning mellem de to værker, men til gengæld fik varmeværket meget større kapacitet og leveringssikkerhed, så udover at kunne tilgodese miljøet, blev der skabt grundlag for at kunne levere varme til konkurrencedygtige priser. Samarbejdet med Borup Halmvarmeværk er for øvrigt en ting som Borup varmeværk har været meget glade for.

I 1983 var der 275 medlemmer, og det var fint nok, og man besluttede at investere i et nyt avanceret målersystem, som nøjagtigt registrerer den enkelte husstands varmeforbrug. Flere og flere blev imidlertid interesserede i fjernvarme, og over de næste år fik Borup varmeværk mange nye medlemmer og midt i 1980-erne kunne man registrere 450 medlemmer.

Et omfattende investeringsprogram:

På generalforsamlingen i 1987 besluttede man i øvrigt at gennemføre et omfattende investeringsprogram, med henblik på at gøre Varmeværket til et avanceret og rationelt styret værk. Pumpekapaciteten blev kraftigt forøget, elektronisk styring sikrede perfekt styring af samspillet mellem de to værker, totalrenovering og isolering af hele det tekniske anlæg blev alt sammen gennemført, og et ambitiøst program for renovering af gadeledninger for at hindre varmespild blev iværksat og gennemført.

Resultaterne kunne ses på priserne. Takket været disse investeringer, var der nu skabt miljøsikkerhed samt forsyningssikkerhed, og da der samtidig var gennemført en stram økonomisk styring betød det hele, at Borup Varmeværk kunne noget andre varmeværker ikke kunne, nemlig sænke priserne markant, til et niveau som var særdeles konkurrencedygtigt.

Ved 25-års jubilæet var der stor tilfredshed over hele linjen, og der var al mulig grund til at invitere byens borgere med til fødselsdag, og der blev stuvende fuldt hus ved det åbne hus på Bækgårdsvej, hvor der var rigeligt af forfriskninger, forskellig underholdning, taler og lykønskninger fra nær og fjern, og her var der for første gang mulighed for at se Halmvarmeværket, og sidst men ikke mindst var der mulighed for at melde sig ind i Borup varmeværk

Bestyrelsen gik af:

I 1975 blev Borup Nord varmeværk et kommunalt værk. Og den daværende bestyrelse i Borup varmeværk var ikke enig i kommunens forsyningspolitik, og det endte med at den samlede bestyrelse i Borup varmeværk gik af. Men allerede i 1978 blev værkerne fusioneret og værket ved det gamle alderdomshjem blev nedlagt og 2 nye kedler blev installeret på Bækgårdsvej nr. 16.

Halmvarme:

Som skrevet tidligere var bestyrelsen af Borup Varmeværk meget interesserede i alternative varmekilder, så man kunne gøre sig uafhængige af De forenede arabiske Emirater, der fik olieprisen til at stige helt uhæmmet indimellem. Så da en kreds af landmænd ville bygge et halmvarmeværk, og der etableredes et tæt samarbejde mellem Borup varmeværk og Borup Halmvarmeværk, som blev oprettet som et selvstændigt andelsselskab, der blev ejet af denne kreds af landmænd, der alle leverer halm som brændsel. Men inden da måtte Borup varmeværk sørge for at der mellem de to værker blev etableret en transmissionsledning, og der blev lavet en samarbejdsaftale. Og det viser sig nu at Halmvarmeværket leverer 97% af varmen til Fjernvarmeværkets kunder.

De to værker er blevet enige om at aftale varmepriserne på forhånd i en 12 års periode, så foreløbig kender Borup Varmeværk priserne på varmen helt til år 2011. Og den nye aftale gælder helt frem til 2018.

Økonomisk uføre:

Der har i tidens løb været mange gøremål på Borup Varmeværk, og selvom der er blevet passet på hvor der skulle passes på, kom værket alligevel ud i et økonomisk uføre for omkring 15 år siden. Men en handlekraftig bestyrelse med Henning Simoni og Ib Agergaard i spidsen gennemførte en økonomisk sanering af værkets økonomi. Dette arbejde førte til at værket i de sidste 14 år har haft en ensartet forbrugerpris med ganske små udsving, og samtidig var man godt i gang med en sanering af ledningsnettet. Men tiden var også kommet til at man skulle sikre værket mod kommende forureningskatastrofer, så derfor blev alle underjordiske tanke fjernet, og erstattet med en mindre overjordisk.

Udvidelsen mod Øst:

Borup bliver i disse år en hel del større, bl.a. bliver der bygget en hel del i det område, der hedder Borup Øst, og denne udvidelse er blevet økonomisk sikret således at den ikke fører til højere varmepriser i byen. Bebyggelsen er nemlig omkostningsneutral for de gamle kunder, og når anlægsomkostningerne er afdraget vil udvidelsen komme alle forbrugere til gode. Bestyrelsen har endvidere udarbejdet en handlingsplan, der skal sikre at ledningstabet reduceres således at det tilstræbes at tabsprocenten ikke bliver større på trods af mere energieffektive nybyggerier og besparelsestiltag i de ældre boliger. Handlingsplanen medfører at der i dag anvendes bedre isolerede fjernvarmerør i byen, og at der ved udskiftninger tænkes på at være energiøkonomisk.

40 års jubilæum:

Da varmeværket i Borup kunne holde 40 års jubilæum, var det af gode grunde en stolt bestyrelse, der kunne se tilbage på årene der var gået, men inden festlighederne kunne løbe af stabelen blev der ændret lidt på byens skyline idet de to karakteristiske skorstene på Bækgårdsvej blev udskiftet med en ny stålskorsten. Varmeværket forsyner i dag ca. 1250 boliger og et antal institutioner og erhvervsbyggerier med varme, og selv om varmeværket efterhånden har 40 år på bagen er det meget aktivt og fremadrettet. Ved 40 års jubilæet var der mange besøgende, for at se de to værker i drift, og i den sidste tid er der kommet endnu flere forbrugere til.