Prisblad
Tekniske leveringsbetingelser
Installationsvejledning
Priserne for varme 1/4 - 2011 - 31/3 - 2012
Forbrugsbidrag:
excl. Moms
incl. Moms
Pris pr. Mwh
kr. 405,00
kr. 506,25
Pris pr. Kwh
øre 40,5
øre 50,63
Afkølingstarif 1: gælder for afkøling mellem 0 og 4,99 gr. C.
Afkølingstarif 1: 3 % mere af forbrugsbidraget for hver grad er under 25 gr. C.
Afkølingstarif 2: gælder for afkøling mellem 5 og 24,99 gr. C.
Afkølingstarif 2: 2 % mere af forbrugsbidraget for hver grad er under 25 gr. C.
Fast bidrag:
Enfamiliehuse
Opvarmet etageareal efter BBR-register pr. m2
kr. 20.85
kr. 26,06
Maksimalt fast bidrag svarende til 160 m2 etageareal
kr. 3.336,00
kr. 4.170,00
Boligejendomme, rækkehuse, institutioner, industriejendomme
Opvarmet brutto etageareal efter BBR-register pr. m2
kr. 20.85
kr. 26,06
Standardgebyrer:
Rykkerskrivelse
kr. 100,00
kr. 100,00
Inkassomeddelelse
kr. 100,00
kr. 100,00
Lukkebesøg
kr. 375,00
kr. 375,00
Genåbning inden form normal åbningstid
kr. 375,00
kr. 468,75
Betalingsordning
kr. 100,00
kr.100,00
Fogedforretning, udkørende
kr. 330,00
kr. 412,50
Selvaflæsningskort, rykker og for sent afleveret
kr. 65,00
kr. 81,25
Aflæsningsbesøg
kr. 270,00
kr. 337,50
Udarbejdelse af flytteopgørelse
kr. 150,00
kr. 187,50
Der tillægges morarenter ved for sen betaling, jf. rentelovens bestemmelser
Tilslutningsbidrag: Enfamiliehuse *
Investeringsbidrag pr. bolig incl. fjernvarmemåler
kr. 5.000,00
kr. 6.250,00
Stikledning regnet som dobbeltrør pr. meter målt fra bagkant skel
kr. 1.000,00
kr. 1.250,00
* med undtagelse af Skovbrynet, dele af Ørningevej 1 - 15 og 2 - 8, samt Ryeskovvej 4 - 20
Tilslutningsbidrag: Skovbrynet, dele af Ørningevej 1 - 15 og 2 - 8, samt Ryeskovvej 4 - 20
Investeringsbidrag pr. bolig incl. fjernvarmemåler
kr. 35.000,00
kr.43.750,00
Stikledning regnet som dobbeltrør pr. meter målt fra bagkant skel
kr. 1.000,00
kr. 1.250,00
Tillæg ved stik: Hovedhaner, indføringsbøjning, hulboring og plombering af måler, betales til dagspris.
Tilslutningsbidrag for lav bebyggelse og boligkomplekser, hvor der opsættes måler i hver bolig, industri og lignende betales efter de aktuelle omkostninger. Kontakt venligst værket for tilbud.

'Således vedtaget af bestyrelsen for Borup Varmeværk 16/08 - 2011 og anmeldt til ENT.

Gældende fra 01/08-2011

For at kunne læse filen skal du bruge
Acrobat Reader, som kan hentes her:
Hent priserne som pdf-fil:
TIL TOPPEN
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

April 2001

1. Gyldighedsområde og definitioner.

1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Borup

Varmeværk A.m.b.a., i det følgende kaldet værket, er gældende for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer, samt projektering, udførelse og ændring af installationer ved tilslutning til værkets ledningsnet.

1.2 Den retslige regulering mellem værket og forbrugeren er fastlagt gennem ”Almidelige bestemmelser for fjernvarmelevering” og nærværende ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering”

1.3 Installatøren er den person, der i henhold til bestemmelserne i pkt. 5.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.

2. Etablering af fjernvarmeinstallation.

2.1 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen, fremsendes skriftligt til værket af ejeren, med oplysninger om ejendommens størrelse og varmebehov.

2.2 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen eller fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”. Der etableres normalt kun en stikledning pr. ejendom.

2.3 Ved nye bygninger placeres stikledningen i henhold til nærværende ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering”. For eksisterende ejendomme træffes der aftale mellem grundejeren og værkets repræsentant.

3. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen.

3.1 Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand, med en fremløbstemperatur, der af værket reguleres efter udetemperatur og vindstyrke, varierende mellem 85o C og 70o C i hovedledningsnettet.
Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end forannævnte temperatur, når vandgennemstrømningen i stikledningen er relativ lille.

3.2 Fjernvarmevandet skal afkøles mest muligt. Værket er berettiget til at rådgive forbrugeren, såfremt en rimelig afkøling på 35o C ikke opnås. (jvf 9.2)

3.3 Værket har pligt til at levere den varmeeffekt og fremløbstemperatur, der er abonneret på jvf. 2.1 og 2.3, med et differenstryk på max 5 mvs målt under drift ved hovedhanerne. Det er en forudsætning, at værkets forskrift for minimumsafkøling på 35o C er overholdt. Trykket ved hovedhanen vil maximalt være 4 bar.

3.4 Ejendommens varmeinstallation skal dimensioneres i henhold til de af værket fastsatte krav. (jvf 8.1)

3.5 Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af værkets personale. I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende, skal begge hovedhaner lukkes. Hovedhaner skal enten være helt lukkede eller helt åbne.

3.6 Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation, må aftapning af værkets fjernvarmevand kun foretages af installatøren efter aftale med værket.

3.7 Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af værket ved henvendelse. Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation i øvrigt, afhjælpes af forbrugerens installatør for forbrugerens regning.

4. Måling af fjernvarmeforbrug.

4.1 Værket leverer det for afregning mellem forbrugeren og værket nødvendige måleudstyr, og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.

4.2 Måleudstyret ejes og vedligeholdes af værket, og udskiftes efter nærmere af værket fastsatte regler. Ved nettilslutning hos den enkelte forbruger, betaler forbrugeren el-installationen og el-forbruget. Hvis forbrugeren opsætter bimålere for intern fordeling, er dette værket uvedkommende.

4.3 Målere og deres placering må ikke ændres uden værkets godkendelse. De ved målere og ventiler anbragte plomber, må kun brydes af værkets personale, eller af værket dertil bemyndigede personer. Foretages der indgreb på måler eller plomber, annulleres målingen, og værket beregner forbruget. Sådanne indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.

4.4 Værket har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt, sådanne omkostninger betales af værket.

4.5 Værket er til enhver tid berettiget til, for egen regning, at udføre afprøvning af målere. Forbrugeren kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til værket, forlange at få målere afprøvet. Hvis de ved afprøvningen konstaterede målefejl er større end de fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger i forbindelse med afprøvningen af værket. Målere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning i en autoriseret prøvestand har en relativ målefejl, der er mindre end eller lig med de i Dansk Standard nr. 2340 for varmemålere maksimalt tilladelige målefejl.

5. Udførelse af installationsarbejde (autorisation)

5.1 Til enhver udførelse af arbejder på en ejendoms varmeinstallation, skal der anvendes firmaer med autorisation som VVS-installatør, eller en af værket autoriseret fjernvarmeinstallatør.

5.2 Varmeinstallationer, der tilsluttes værket, skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og standarder, samt de krav der er nævnt i pkt. 8.2.

Er installationerne ikke udført i overensstemmelse med foranstående, kan værket kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er værket berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.

5.3 Såfremt der på forbrugerens foranledning installeres komponenter, hvis korrekte funktion kræver særligt tryk- eller temperaturforhold, afvigende fra værkets normale driftsbestemmelser, er værket ikke forpligtet til at ændre driftstilstande og er ej heller ansvarlig for sadanne komponenters rette funktion.


6. Etablering af stikledninger og hovedhaner.

6.1 Etablering af stikledning og hovedhaner, sker i henhold til nærværende ”Tekniske bestemmelser” og værkets ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering”.

7. Etablering af måleudstyr.

7.1 Installatøren modtager fra værket det måleudstyr, eller et pasrør, der er nødvendigt for udførelse af varmeinstallationen. Samtidig indhenter installatøren nærmere oplysninger om, hvorvidt værket eller installatøren forestår montering af energimåler.

7.2 Nettilslutning hos en ny forbruger er nødvendig for målerens drift, og det påhviler forbrugeren at betale såvel installation af strømforsyning som el-forbruget.


8. Projektering og udførelse af varmeinstallationer.

8.1 Dimensioneringsgrundlag:

Varmeinstallationer skal dimensioneres i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement, og bygningsreglement for småhuse, samt værkets eventuelle særlige krav. De tekniske data fremgår af nærværende bestemmelsers afsnit 3.1, 3.2 og 3.3.

Som dimensioneringsgrundlag for varmeinstallationer kan der regnes med en fremløbstemperatur i hovedledningen på 70o C. Installationen for varmt vands fremstilling samt specielle anlæg. jf.11.1, skal dimensioneres efter foranstående bestemmelser, og efter værkets minimum fremløbstemperatur i sommermånederne på 70o C, jvf afsnit 3.1.

Det er ikke tilladt at opsætte gennemstrømningsvandvarmere.

8.2 Projektering og gennemførelse:

Enhver nyinstallation eller ændring af den eksisterende installation, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

På udgivelsestidspunktet er følgende bestemmelser gældende:

* Nærværende ”Tekniske bestemmelser”

* Bygningsreglement

* Dansk Ingeniørforening:

” Regler for beregning af bygningers varmetab”

” Alm. betingelser for udførelse af varmeanlæg”

” Norm for vandinstallation”

” Norm for termisk isolering af tekniske installationer”

* Arbejdstilsynet: ”Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg”

8.3 Hvor natsænkning anvendes, er værket berettiget til at aftale tidspunktet for oplukning, for at undgå at flere store aftagere åbner samtidigt.

9. Tilslutningsarrangement.

9.1 Tilslutningsarrangementet, som forbinder fjernvarmeforsyningens stikledning med forbrugerens varmeinstallation, skal udføres i overensstemmelse med pkt. 8.2. Tilslutningsarrangementet bør anbringes i rum med gulvafløb.

9.2 Værket anviser i hvert tilfælde hvilken type tilslutnings- og varmeinstallation, der tillades anvendt. Afvigelser fra disse vil kun undtagelsesvis kunne accepteres af værket, såfremt særlige forhold taler derfor.

10. Interne rørledninger.

10.1 Ved direkte tilslutning uden varmeveksler, udføres interne rørledninger i bygninger som medierør af stål, der samles ved svejsning, eller kobberrør der samles ved håndlodning eller svejsning. Interne rørledninger kan endvidere udføres i plastledninger, som skal samles med klemringsfittings.

Interne rørledninger i jord mellem bygninger, skal ved direkte tilslutning uden varmeveksler udføres efter værkets anvisninger, og med de samme krav som gælder for hoved- og stikledninger. Ved skjulte rørsystemer i eller mellem bygninger, bør varmeinstallationen udføres med en varmeveksler.

Varmeinstallationen bør også udføres med en varmeveksler, hvis interne rørledninger er af plast, hvor temperaturen kan overstige 80o C.

10.2 Anvendes stålrør, gælder kravene i Dansk Ingeniørforenings

”Alm. betingelser for udførelse af varmeanlæg”.

Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansion, udluftning og aftapning. Aftapningssteder skal forsynes med prop eller slutmuffe.

11. Specielle anlæg.

11.1 Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier eller virksomheder med meget stort varmebehov, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med værket.

12. Isolering.

12.1 I henhold til bygningsreglementet skal varmeinstallationer herunder rørledninger og beholdere isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings ”Norm for termisk isolering af tekniske installationer”.

13. Trykprøvning og idriftsættelse.

13.1 Enhver nytilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte uden varmeveksler, skal af installatøren trykprøves inden tilslutningen til værket. Rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøvning er foretaget.

13.2 Prøvetrykket skal være mindst 6 bar. Trykprøvning foretages i overensstemmelse med Arbejdstilsynets gældende forskrifter.

13.3 Ved trykprøve skal måler eller pasrør være monteret.

13.4 Trykprøve skal foretages i overværelse af en repræsentant for værket. Med værkets overværelse af trykprøve, påtager værket sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar man kan ifalde efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Ejendommens tilslutning til værket er betinget af, at påtalte fejl og mangler er udbedret.

13.5 Inden idriftsættelse, eller ved reparationsarbejder på en varmeinstallation, skal denne grundigt udskylles med vandværksvand, som derefter aftappes. Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen skal ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen.

13.6 Det påhviler installatøren at sørge for en omhyggelig indregulering af varmeinstallationen, således at en afkøling af fjernvarmevandet på 40o C. opnås, og instruere forbrugeren i varmeinstallationens drift. Ligeledes påhviler det installatøren, at sørge for , at forbrugeren modtager en skriftlig brugervejledning. Vejledningen skal indeholde nødvendige tegninger og anvisninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse.

14 Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne.

14.1 Nærværende ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering” er vedtaget af bestyrelsen for Borup Varmeværk den 26. april 2001.

14.2 Værket er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.

TIL TOPPEN

Installations vejledning for parcel- og rækkehuse

Ny bruger, denne afleveres til den aut. vvs installatør.

Borup Varmeværk anbefaler installation med veksler, det kan også udføres som direkte tilslutning.

Generelle krav:

Anlægget skal dimensioneres til at give tilstrækkelig varme til husets behov, samt produktion af varmt vand ved et temperatur sæt på 65-30 °C.

Årsafkølingen ifg. BV tekniske leveringsbetingelser skal være mindst 35 °C

2 stk. ½" ballofix udtag monteres umiddelbart efter hovedhanerne.

Snavssamler mont. på fremløbet, med en udtagelig si 3/4" vvs nr. 449110-06

Montering af 1 stk. ½" følerlomme i fremløb modstrøms.

Måleren med indbygget returføler monteres i returløb, indbygnings mål: 110 mm.

Måleren må max. placeres 1,5 meter fra hovedhanerne.

Returbegrænser FJV ventil med temperatur område 20-60 °C

Varmtvandsbeholder med mindst 1 m² hedeflade afkøling 35 °C med Temperatur sæt på 65-30 °C,

Varmtvandsbeholderen skal være godkendt til fjernvarme.

Der må ikke åbnes for fjernvarmen inden tælleværk er opsat.

Anlægget skal trykprøves til 8 bar på fjernvarmevarmesiden, inden der åbnes for fjernvarmen.

Anlægget skal indreguleres inden aflevering, instruktion til ejeren, samt afleveres en skriftlig instruktion om brug af anlægget.

El installation:

Elintallatøren installerer for ejers regning en nøgleafbryder (el nr. FUGA 1017036053 GK afgang el nr. 1017040735), afbryderen skal tilsluttes den gruppe der forsyner lokalet med lys.

Opsætning og plombering af måler udføres af Borup Varmeværk for ejerens regning

Borup Varmeværk

driftleder Torben Hansen mobil 21 78 79 78

rev. 12-2009

For at kunne læse filen skal du bruge
Acrobat Reader, som kan hentes her:
Hent vejledningen som pdf-fil:
TIL TOPPEN